Open Source har i mange år været betragtet som et ligeværdigt alternativ til software, der købes af leverandører og er udviklet af etablerede softwarehuse.

Umiddelbart lyder det jo besnærende attraktivt at kunne få godt software til enten brug i privat regi eller på arbejdspladsen, og som intet koster. Både private og offentlige virksomheder kan spare store beløb ved at undlade at betale multinationale selskaber en masse penge for software, som man kan få gratis fra Open Source miljøet.

Her og der har man kunnet høre modargumenter om, at softwaren fra Open Source miljøet ikke skulle være godt nok, og at leverandører som Microsoft, IBM eller danske softwarehuse laver bedre software og kan yde support. Det er imidlertid et noget luftigt argument, og der er intet der tyder på, at softwaren fra Open Source miljøet ikke skulle være lige så godt, som software leveret af veldefinerede leverandører.

Min anke mod at erstatte indkøbt software med gratis software fra Open Source miljøet er derimod af en helt anden karakter.

I vores del af verden er vores samfund bygget op på grundlæggende principper, om at de fleste af os arbejder og får løn for vores arbejde. Samfundsøkonomien er drevet af, at der leveres arbejde fra borgerne, og at borgerne får løn for deres arbejde. Vi har lavet en masse indretninger, der bygger på disse forudsætninger: virksomheder tjener penge ved at sælge varer og tjenstydelser — penge, som virksomhederne bl.a. bruger til at aflønne medarbejdere; arbejdsmarkedet laver indbyrdes aftaler om, hvordan arbejde indrettes og aflønnes; det offentlige system (stat og kommuner) drives af, at vi alle på den ene eller den anden måde betaler skat af vores løn — det offentlige system leverer til gengæld uddannelse, sundhedssystem, infrastruktur, socialforsorg, kultur og meget mere til os alle sammen. Det er disse indretninger af vores samfund, som giver os vores høje levestandard.

Konstruktionen bag Open Source, hvor den enkelte softwareudvikler i almindelighed ikke får løn for sit arbejde, står i skærende kontrast til de grundlæggende principper for vores samfund. Hvis vi blot forestillede os Open Source konceptet foldet ud på en række andre brancher end lige software branchen, bliver det tydeligt, hvor meget dette koncept ikke passer til vores samfund.

I stedet for at have børnehaver og vuggestuer, hvor ansatte passer vores børn, kunne vi benytte os af personer, der helt uden løn gerne ville passe vores børn. Mange af disse personer ville sikkert være rigtig gode til at passe vores børn, mens vi forældre var på arbejde. Man kunne forestille sig at børne-interesserede lagde sig ind på en Open Children Care hjemmeside med oplysninger om uddannelse, alder osv. Her kunne vi forældre så finde pasning af vores børn, ud fra sted, interesser, alder o.m.a..

Der ville være visse ulemper, men i bund og grund ville vi få lige så god børnepasning, som vores nuværende system med børnehaver og vuggestuer, hvor de ansatte får løn, er beskyttet af alle reglerne på arbejdsmarkedet, og hvor børneinstitutionerne betales dels af os forældre, dels af det offentlige. Og man kunne forestille sig, at man på samme måde, som man på vores it-uddannelsesinstitutioner i dag underviser i værktøjer fra Open Source miljøet, kunne undervise de pædagogstuderende på landets seminarer i, hvordan man kan yde børnepasning i Open Children Care miljøet uden at få løn for det og uden at være beskyttet af de almindelige regler på arbejdsmarkedet.

Men det er ikke sådan et samfund vi ønsker os. Vi ønsker at pædagogerne i vores børneinstitutioner får løn. Vi ønsker at de ansatte arbejder under beskyttede forhold. Vi ønsker at arbejdspladser er indrettet efter og følger fælles regler. Og de fleste af os er rigtig glade for, at vores samfund er indrettet sådan.

Forskellen mellem et Open Children Care system og vores nuværende kendte er ikke, at børnepasning ville være gratis for forældre. Vores nuværende system kunne sagtens ændres en smule, sådan at det for forældre ville være gratis at have børn i vuggestuer og børnehaver — det vil ikke ændrer grundprincipperne. Det er nemlig ikke det — altså at ydelsen er gratis — som er forskellen på de to systemer. Forskellen er, om de personer, der udfører arbejdet, får løn.

Lige som pædagoger og alle andre på arbejdsmarkedet skal softwareudviklere have løn for deres arbejde — også selvom nogle softwareudviklere af forskellige personlige grunde gerne vil arbejde gratis. Men det er faktisk ikke en frivillig sag i vores samfund, om man vil aflønnes for sit arbejde. Og det er ikke nok at henvise til, at nogle få virksomheder faktisk betaler løn til softwareudviklere, der laver software til Open Source miljøet. Langt de fleste softwareudviklere i Open Source miljøet får ikke løn for deres arbejde. Og det er umuligt for brugere af Open Source software at sikre sig, at udviklerne af det specifikke Open Source software, de lige bruger, har fået løn for deres arbejde.

Da det ikke er decideret ulovligt at arbejde gratis (selvom det faktisk burde være det), og da det især er svært at opspore Open Source udviklere, så kan det være vanskeligt at gribe ind overfor Open Source udvikling. Skattevæsnet har dog hjemmel til at ansætte værdien af det arbejde, Open Source softwareudvikleren har udført, og efterfølgende inddrive indkomstskatten af den ansatte værdi — det gør skattevæsnet bare aldrig, selvom arbejde ydet gratis i Open Source miljøet er helt regulært sort arbejde, idet Open Source udvikling på ingen måde kan sidestilles med frivilligt arbejde ydet i den lokale sportsklub eller et folkekøkken i byen.

I det lys er det beskæmmende at se offentlige institutioner benytte sig af Open Source software, når det faktisk svarer til at få udført arbejde, der ikke er betalt løn for eller skat af. Og det er beskæmmende at se, at der fra nogle kredse ligefrem gøres en politisk indsats for at fremme brugen af Open Source software — Ofte fra de samme politiske kredse, som gerne vil værne om de gode forhold på arbejdsmarkedet. At ønske at fremme brugen af Open Source software i politisk sammenhæng hører hjemme på den super-liberalistiske og den ultra-konservative politiske fløj — politiske strømninger de færreste af os herhjemme støtter.

 

---

 

Der har været nogen reaktion på mit indlæg om Open Source. Jeg angiver uddrag af dem nedenfor med mine bemærkninger:

Fra en kommentar:

"... Der er mange eksempler på gode forretningsmodeller, hvor produktet er gratis for forbrugeren ..."

Min anke er IKKE, at Open Source software kan være gratis. Der er ganske rigtigt mange eksempler på gode forretninger, hvor produktet er gratis for forbrugeren. Det er ikke det, min anke drejer sig om, men om manglende aflønning af medarbejdere.

Jeg mener, at driver man en forretning, så skal medarbejderne have løn for deres arbejde – uanset om de tilbudte produkter er gratis eller ej, og uanset om forretningen er en overskudsgivende forretning eller ej, og uanset om medarbejderen af forskellige personlige grunde gerne VIL arbejde ulønnet.

Fra en anden kommentar sendt til mig:

"... Der er mange virksomheder der arbejder kommercielt med open source ... 75 % af udviklerne af Linux kernen er lønnede ..."

Og her bliver det endnu mere tydeligt. Jeg mener, at driver man en kommerciel virksomhed, så skal alle medarbejdere have løn – ikke kun 75% af medarbejderne.

Der er jo ikke tale om medlemskartoteksprogram til en beboerforening eller lign. Med Open Source udvikles store, avancerede applikationer og yderst kommercielle applikationer formidlet af virksomheder som Google, IBM, Sun og mange andre store, solide virksomheder, som i allerhøjeste grad kan og bør aflønne alle medarbejdere og ikke kun 75% af dem.

Det ER en kedelig udvikling, at medarbejdere ikke blot skal konkurrere om arbejdspladserne på dygtighed, uddannelse og erfaring, men også på om man som medarbejder gerne vil have løn for sit arbejde. Når nogle arbejder ulønnet, så bliver de, som ikke arbejder ulønnet sat under et pres for også at skulle arbejde ulønnet eller til mindre løn. Hvorfor skulle en arbejdsgiver ansætte en lønnet softwareudvikler, når arbejdsgiveren kan få ulønnet softwareudvikling via Open Source miljøet?

Jeg siger faktisk ikke noget nyt. De elementære arbejdsforhold – jeg her taler for – er forhold, som tidligere generationer har kæmpet hårdt for at opnå i vores samfund. Vil man udvikle nye måder at arbejde sammen på, nye måder at drive forretning på, synes jeg de nye måder skal stå på skuldrene af den udvikling, som indtil nu er opnået i samfundet, og ikke ødelægge noget, som er en del af styrken i vores samfund.

Morten Thorpe skriver i en kommentar på Harddiskens hjemmeside:

"Anders hyldahl har fundamentalt misforstået principperne bag OpenSource. Der findes ingen precedens for at konkludere at et stykke gratis software ikke giver penge til sin udvikler(e). Disse udviklere anerkendes jo for deres arbejde, og får i kraft af dette penge og forretning for deres anerkendelse. Så enkelt er det altså.
Yderligere er langtfra al opensource software gratis. Opensource og pris har ikke en direkte sammenhæng, så grundlæggende er hans argument forfejlet."

Jeg har slet ikke misforstået principperne bag Open Source. Jeg har netop forstået dem helt præcist, som Morten Thorpe beskriver dem. Det er et stort tilbageskridt for vores arbejdsmarked, at det af nogle betragtes som acceptabelt, at løn kan erstattes af anerkendelse. Udfører man et stykke arbejde, skal man have løn for det. Får man ydermere også anerkendelse er det jo fint, men det kan ikke udgøre en erstatning for at få løn. Prøv bare at spørge i en hvilken som helst fagforening, hvad de synes om den slags; og arbejdsgiverforeningerne vil såmænd have samme holdning.

For tiden forsøger arbejdsmarkedets parter at finde løsninger på et tilsvarende problem, nemlig at en del nytilkomne på arbejdsmarkedet gerne vil arbejde til en lavere løn end den normale på det danske arbejdsmarked. Ønskerne om at løse dette problem bakkes der op om fra især venstre side af Folketingssalen. Den selv samme side af Folketingssalen, som ofte appellerer til øget brug af Open Source software i den offentlige sektor. Her kan jeg slet ikke følge med: Når medarbejdere trues af, at der tropper andre op, som gerne vil arbejde til lavere løn, så kan man godt se problemet. Men når medarbejdere trues af, at der tropper andre op, som gerne vil udføre arbejdet helt uden løn, så er der slet ikke noget problem – tværtimod opfordres der til en øget anvendelse af det ulønnede arbejde.

Fra Sofie Ryes blog på Twitter:

" 'Det burde være ulovligt at arbejde gratis' Synes det her er en mærkelig tilgang at have til samfundsudviklingen.. "

Det er ikke så lang tid siden, at vi i pressen kunne læse om en udbredt praksis i bar- og cafe-miljøet, nemlig at bar- og cafe-ejere "tilbød" at man kunne arbejde ulønnet som bartender i en periode. Viste det sig så efter et stykke tid, at arbejdsgiveren er tilfreds med en, så kunne man måske få tilbud om at få løn for sit arbejde fremover. En praksis der også kendes fra tv- og film-miljøet, hvor personer med ønske om en karriere i tv- og film-verdenen arbejder ulønnet. Og der findes mange andre af den slags eksempler fra skyggesiden af arbejdsmarkedet. Jeg synes den slags er usmageligt. Og det er i den sammenhæng, jeg synes at ulønnet arbejde "burde være ulovligt". Fordi man som medarbejder arbejder ulønnet frivilligt og har sin egen agenda for at gøre det, så retfærdiggør det ikke en sådan praksis i et moderne velfærdssamfund.

Men at arbejde ulønnet eller gratis kan være mange ting. Se blot denne kommentar fra Thomas Grinderslev:

"Nu siger jeg noget der sikkert skræmmer dig: Frivilligt arbejde findes i Danmark, er fuldt lovligt, og man bliver ikke beskattet af det!

Hvis det skulle have gået din næse forbi findes der et utal af frivillige foreninger i Danmark (herunder FDF, spejderne, fodboldklubber og meget andet) hvor (ligesom ved Open Source) ingen får løn - men alle får glæde af det. Jovist - man betaler da for at være medlem i en sådan forening, men det skyldes kun udgifter til administration og materialer - ikke løn. I den fagre verden af Open Source er man bare så heldig at man ikke har udgifter til materialer - ud over de udgifter man alligevel ville have til computere, software osv. selvom man ikke laver gratis programmer til resten af verdenen.

Vil du fortælle mig at jeg skal begynde at tage løn (eksempelvis 150kr/timen) for at være leder i FDF og dermed tage 112,50 kr pr møde pr barn?

Frivilligt arbejde, hvad enten det er programmering, leg, indsamling eller noget helt fjerde er en lige så stor del af samfundet som alle dine virksomheder. De bidrager bare til fritiden i stedet for arbejdstiden. Og ærligt talt er det ikke vildt spændende at have en forfærdelig masse penge, hvis man alligevel bare arbejder hele tiden."

Thomas Grinderslev rammer et generelt dilemma: Hvordan skelner man mellem kommercielt arbejde og arbejde, som hører fritiden til? Og hvordan skal vi forholde os til gråzoner f.eks. indenfor kulturlivet, hvor kunstnere ofte ses at arbejde mere eller mindre ulønnet mere eller mindre frivilligt?

For ikke lang tid siden (11.07.2010) havde forkvinden for Dansk Forfatterforening en kronik i Politiken, hvor en af pointerne netop var, at man skal have løn for sit arbejde også som forfatter. Forfattere oplever ofte, at det forventes, at de arbejder ulønnet; en holdning som opstår, når en del forfattere faktisk frivilligt arbejder ulønnet. Det er naturligvis et problem for de forfattere, som forventer og forlanger at få løn for deres arbejde.

Frivilligt arbejde indenfor sport, fritid, og foreningsliv og frivilligt velgørende og socialt arbejde ER noget andet end arbejde på arbejdsmarkedet, hvor resultatet af arbejdet indgår i en kommerciel sammenhæng – der er tale om to forskellige kategorier af arbejde. Jeg har ikke på stående fod en klar og solid definition af en skelnen mellem disse kategorier. Man kan vende og dreje forskellige forsøg på at definere denne skelnen, som de fleste af os sikkert klart kan se. Men arbejdes der ulønnet på måder, hvorved man sætter andre, der har arbejdsfeltet som deres levebrød under pres, så er arbejdet af den sidstnævnte kategori.

Og her er jeg uenig med Thomas Grinderslev i, at softwareudvikling kan sidestilles med frivilligt arbejde i spejderforeninger, sportsklubber og lign.

Det kan være svært ved at se, at arbejde med at udvikle software ikke hører til den førstnævnte kategori. Synes man nemlig det er spændende i sin fritid at lave software, så kan man muligvis ikke helt se, at man er med til at sætte andre softwareudvikleres arbejdsliv under pres, når de softwareprodukter man er med til at udvikle udbydes på lige fod med produkter lavet af lønnede udviklere.

Det bliver mere tydeligt, hvis man f.eks. forestiller sig at nogle pædagoger i landets børnehaver arbejdede ulønnet – BUPL og mange andre ville meget hurtigt være på barrikaderne – selv hvis det "kun" var 25% af pædagogerne, der arbejdede uden løn. Der er intet galt i at passe sin søsters eller nabos børn helt ulønnet. Men får man ulønnet ansættelse som pædagog i en børnehave, så er det straks en mere alvorlig affære.

Open Source har mange koncepter, som jeg absolut finder meget spændende. Bl.a. nye dynamiske måder mange mennesker kan arbejde sammen på. Men det ville klæde Open Source at introducere en Fair Trade garanti, som man kender fra kaffe-produkter og lign. – en garanti for, at alle bidragsydere har fået en fair løn for deres arbejde. Så kunne offentlige institutioner og andre benytte Open Source software med god samvittighed ved at holde sig til Open Source produkter med Fair Trade mærke.

 

---

 

Navn:
Email:
Kommentar:
	Send